Skip links

Lad mig løse dine grafiske opgaver

– hvad enten det er en freelance grafiker eller en grafisk samarbejdspartner, du efterspørger!

Om Sharp Grafisk

Sharp Grafisk er et lille kreativt grafisk bureau, og freelance service, med kontor i Værløse. Fra mit kontor løser jeg alverdens opgaver indenfor den grafiske palette. Har I opgaven – så har jeg tiden og erfaringen til at skabe et flot resultat! Ønsker I, at jeg sidder hos jer, så rykker jeg selvfølgelig ud af mit kontor og ind på jeres kontor. Min erfaring siger mig, at jeg meget hurtigt blender ind og bliver en naturlig del af teamet.

Jeg hedder Trine Sharp. Jeg er 49 år, og bor i Værløse, nær skov og sø, sammen med min mand, hund og ét af vores to voksne børn.

Efter endt uddannelse var jeg ansat som grafisk designer på en håndfuld reklamebureauer i København i 13 år.

Men med et bankende iværksætterhjerte tog jeg i 2008 springet, og sagde mit trygge job op, for at forfølge min drøm om at blive selvstændig. Den beslutning har jeg absolut ikke fortrudt. Jeg nyder kontakten med mine forskellige kunder, og jeg gør mig umage for at opfylde alle deres ønsker og behov. Med mange års erfaring i branchen er jeg vidne til, at når jeg leverer mine opgaver til perfektion, fører det til langvarige samarbejder med mine kunder – relationer, som jeg sætter stor pris på.

De mange år i den grafiske branche har ført mig vidt omkring. Samtidig har det givet mig flere forskellige, spændende og udfordrende typer opgaver. Og lige netop det, har gjort mig til en meget alsidig grafisk designer. Jeg elsker at starte en opgave op. Få en kort – eller lang brief, holde opstartsmøde, tænke kreativt og se opgaven vokse. Men jeg elsker lige så meget at sørge for, at alle de tekniske detaljer er helt i top, samt følge opgaven helt til dørs og se en flot færdig tryksag. Det ser mine kunder som en kæmpe fordel.

Jeg håber, at det du læser og ser her på siden, lever op til hvad du søger. Jeg ser frem til at høre fra dig.

Bedste hilsner
Trine Sharp

+45 61 16 70 60
trine@sharp-grafisk.dk

Tryksager

Har du brug for en tryksag? Stor som lille… Har du brug for at få lavet brochurer – annoncer – kataloger – flyers – plakater – skilte – magasiner – folder – ny eller opdateret visuel identitet – tilbudsaviser – POS-materiale – årsberetninger – messe grafik – emballagedesign – designmanualer eller nyhedsbreve? Send mig en mail eller giv mig et ring med en brief, så tager jeg den videre derfra.

Idéudvikling

Kreativitet er nøglen til at formidle en stærk relation mellem brands og mennesker.

Har I brug for et designtjek af jeres visuelle identitet eller har I måske allerede en god designprofil i virksomheden, men vil gerne opdatere jeres marketingmateriale?

Begge dele fungerer jeg rigtig godt med. Jeg er blot interesseret i at din virksomhed bliver glad og tilfreds med jeres færdige tryksag.

Emballagedesign

Jeg har mange års erfaring med emballagedesign og produktion. Jeg har været med til at designe og rentegne nogle af de største brands på markedet. Jeg har været til trykstart samt forstår de forskellige trykteknikker. Hvis I har brug for en erfaren emballagedesigner, der samtidig kan levere et optimalt final artwork til tryk, så tøv ikke med at kontakte mig.

Webdesign

Søger du en grafiker til at opdatere din webprofil? Skal du have lavet bannere eller andet webbaseret til din website?

Min stærke side er i det trykte medie, MEN jeg arbejder sammen med meget dygtige webdesignere, og vil derfor gerne formidle kontakten eller tage opgaven sammen med evt. grafik til det trykte medie. Her vil jeg være torvholder på hele opgaven.

Freelance

Som freelance grafiker kommer jeg ud til jer og træder til som en ekstra resurse i en travl periode. Næsten som var jeg en af jeres kollegaer – bare kun når I har behovet.

Send mig en mail eller giv mig et ring, så taler vi om det.

Samarbejdspartnere

Skulle din virksomhed have brug for en ydelse jeg ikke kan tilbyde, har jeg heldigvis en række dygtige samarbejdspartnere.

Så sig frem, ingen opgave er for stor
– og ingen er for lille.

Erfaring og kompetence

Mine erfaringer og kompetencer ligger hovedsageligt inden for design og artwork til det trykte medier, hvor jeg har mange års erfaring og ekspertise. Jeg er dog alsidig og kan håndtere alle typer opgaver, takket være mine meget professionelle samarbejdspartnere, som jeg kan trække på efter behov.

Fra 1995 til 2008 var jeg ansat  en lille håndfuld reklamebureauer. Det var en tid hvor jeg var vidne til branchens rivende og spændende udvikling. Fra jeg startede min uddannelse i 1991 er der sket meget. Branchen er blevet en anden, og lige præcis denne udvikling samt min praktiske erfaring igennem årene, er uvurderlig og kan ikke opnås gennem uddannelse alene.

I de første 13 år som bureauansat arbejdede jeg med mange spændende kunder, som alle bidrog til min erfaring, gåpåmod og arbejdsglæde. I mine nu 16 år som selvstændig har jeg været privilegeret nok til at samarbejde med en bred vifte af interessante kunder. For nogle kunder fungerer jeg som deres lille reklamebureau, hvor jeg modtager briefs, laver designforslag og følger opgaven helt til mål, indtil den færdige tryksag er leveret. Disse kunder værdsætter vores afslappede og professionelle samarbejde. For andre kunder træder jeg til som freelancehjælp, hvor jeg arbejder på bureauer eller in-house afdelinger i travle perioder. Her integreres jeg hurtigt i teamet som en midlertidig kollega, og mit venlige væsen, smil, erfaring og åbenhed kommer både mine kollegaer og mig til gode.

Gennem årene har jeg arbejdet med en lang række opgaver, herunder brochurer, annoncer, kataloger, flyers, plakater, skilte, magasiner, foldere, visuel identitet, tilbudsaviser, POS-materiale, årsberetninger, messegrafik, nyhedsbreve, designmanualer samt emballagedesign for mange spændende kunder.

De sidste 15 år har jeg været med til at designe og rentegne nogle af de største privat label brands på markedet. Jeg har erfaring med trykstart og en dyb forståelse for de forskellige trykteknikker. Derfor vil jeg fremhæve, at jeg har stor ekspertise og erfaring med design og udvikling af alle typer emballager.

 

2008 – i dag: Grafisk designer (selvstændig – Sharp Grafisk)

2007 – 2008: Grafisk designer – Prografica

1997 – 2007: Grafiker – Sp2/Sp3 (i dag Marketsquare)

1996 – 1997: Grafiker – Highligt

1995 – 1996: Grafiker – Juul repro

1991 – 1995: Under uddanelse til grafiker – Teknisk skole/Juul repro

Det siger mine kunder

De gode historier

AI-baseret grafisk design og kommunikation

Udviklingen indenfor AI går stærkt og man skal følge med! Derfor deltager jeg i dette kursus som går i dybden med de mest avancerede AI-værktøjer på markedet, herunder Adobe’s banebrydende AI kaldet, Adobe Firefly.

Jeg glæder mig meget.

Jeg har rygende travlt

Jeg har travlt med mange spændende opgaver, men er altid åben for nye opgaver og samarbejdsmuligheder. Tøv derfor ikke med at kontakte mig, hvis du har brug for grafisk assistance.

Sharp Grafisk deltog for andet år i træk i firmaturnering på Værløse Boldklubs baner

Med hjælp fra unge venner af huset, deltog Sharp Grafisk for andet år i træk i Værløse Boldklubs Firma Cup. Det blev til en super hyggelig dag med en masse fodbold og hygge. Og så blev de lyserøde trøjer med fint logo luftet.